Samarbejder

Uden alle vores venner var vi aldrig nået hertil!

Takket være en masse lokale kræfter, er der liv og aktiviteter hele året rundt på Købmandsgården. Vil du være med?

Fjordbystierne fra Doverodde
Velkommen til Fjordbystierne, der består af 6 stisystemer, hver med 4 ruter med samme udgangspunkt.
Tilsammen strækker de sig fra Skibsted fjord i syd til Vildsund i nord.
De 4 Stier med udgangspunkt i Doverodde er det første af de 6 stisystemer.
Stierne byder på et rigt varieret landskab og går gennem fredede og naturbeskyttede
områder så vel som frodigt landbrugsland, der lige som naturområderne skifter farver
og udtryk med vejret og de skiftende årstider.
Hele kyststrækningen rundt om Boddum halvøen og fra Doverodde til Næssund
er naturbeskyttet.
Området fra Dover Kil gennem Brokjær til Skibsted fjord ved Oldtidshøjene er fredet.

Den grønne rute starter som de andre 3 ruter fra P-pladsen ved Doverodde Købmandsgård. Ruten går gennem
Købmandsgårdens park og slynger sig derefter op gennem Doverodde sommerhusområde og ned i Doverodde
landsby, hvor turen går ad Kærlighedsstien og derefter ad
Fjordstræde tilbage til Købmandsgården.
Undervejs er der flotte kik ud Fjorden.
I Købmandsgårdens gamle pakhus kan man gå på kunstudstilling. Her har Statens Museum for Kunst en Thy-afdeling.
I Købmandsgårdens park kan man besøge Vikingeskibshallen, hvor Vikingeskibet Thor, der har til huse her, er blevet bygget.
I starten af ruten gennem sommerhusområdet er der et
flot kik ud over Kilen og ved starten af Kærlighedsstien kan
man læse lidt om den over 100 år gamle offentlige sti.
Næssund ruten går Gennem Doverodde ad Fjordstræde
ud til fællesarealet neden for Sommerhusområdet.
Herfra går man langs fjorden ud til det tidligere rensningsanlæg, hvor der er en informationstavle. Her går stien op
ad skrænten til en markvej.
Man går på markvejen op til Dover Møllevej, som følges
ned til det skarpe sving, hvor der er smuk udsigt til Dover
Møllekær, som man kan læse lidt om, inden man går ned
ad markvejen langs åen tilbage til fjorden, som følges resten af vejen til Næssund.
Visse steder er det vanskeligt at gå på stranden. Her går
stien inde på markerne, hvor venlige lodsejere har gjort
plads til stien hen over deres jord. Et sted føres stien helt
op på kystskrænten, hvorfra der er en fantastisk udsigt til
Mors og landskaberne mod syd og nord. På strækningen
langs stranden kan det ved kraftig højvande være godt at
have gummistøvler på.
I Næssund kan man tage en tur med den gamle færge, eller man kan nøjes med at læse om færgen og overfarten.
Derefter går turen så tilbage til Doverodde ad Dover Møllevej.

Den blå rute går over dæmningen til Boddum halvøen. Her
går den rundt om Boddum kirke, ned gennem Boddum
Bisgård og op til Boddum. På vejen kan du læse om både
kirken og gården.
I Boddum går man langs Aktivitetshaven, som ligger ved
Boddums tidligere skole, der nu huser naturbørnehaven
Boddumhus. Ved vejen her kan man læse om Boddum og
aktivitetshaven. På den anden side af vejen, hvor Boddum
forsamlingshus engang lå, står der en mindesten over digteren Jens Søe. Her kan man læse om Boddums svar på
Jeppe Aakjær.
Fra Boddum går ruten rundt om Boddum Bisgårds jord
ned til fjorden. På denne del af ruten er der en fantastisk
udsigt ud over Limfjorden.
Her fra går ruten på en smal tange mellem fjorden og de
naturbeskyttede strandenge tilbage til Boddum Bisgård.
Ved højvande, når det blæser kraftigt fra vest, kan det være
nødvendigt at have gummistøvler på.
Fra Boddum Bisgård går turen tilbage over dæmningen til Købmandsgården.

Fra Boddum Bisgård går turen tilbage over dæmningen til
Købmandsgården.

Den sorte rute går gennem Dover Plantage og ned til Oldtidshøjene ved Skibsted fjord.
Starten på ruten, der går langs Doveroddevej, kan være
trafikeret, så gå mod kørselsretningen i den brede rabat.
Man går ad Doveroddevej (ca. et kvarter) op til Dovervej,
hvor man drejer til venstre ned mod Plantagen. Ved indgangen til plantagen er der en tavle med information om
plantagen og om det, man kan se her.
Lidt inde i plantagen følger ruten Hjertestien i modsat retning ned til Kammersgårdsvej. Her går ruten ind i området
med Oldtidshøjene, der er fredet. Terrænet skråner ned
mod Skibsted fjord og udsigten er storslået.
På P-pladsen i det sydvestlige hjørne af området kan man
læse om oldtidshøjene.
Herfra går stien mod øst ned til Skibsted fjord, hvor man
kan læse om fjorden, afslutningen på Vikingetiden, Bodum
Bæk og Boddum Hule.
Fra fjorden går ruten nordpå gennem det smukke hedelandskab og tilbage til plantagen, hvor ruten igen går
modsat Hjertestiens op til grusvejen gennem plantagen. For enden af grusvejen går man ad Korhøjvej op til
Doveroddevej og tilbage til Købmandsgården.

Doverodde Købmandsgårds Venner

Doverodde Købmandsgårds Venner er en støtteforening for Doverodde Købmandsgård.

Foreningens mål er:

  • At være samlingssted for Doverodde Købmandsgård
  • At støtte tiltag til at fremme driften og udviklingen af aktiviteterne på Doverodde Købmandsgård

Doverodde Købmandsgårds Venner hjælper med at sprede budskabet om denne perle ved Limfjorden og de mange gode tilbud på stedet, og de hjælper med praktiske ting ved forskellige events.

Doverodde Købmandsgårds Venner er hvert år vært for forskellige arrangementer for at fastholde lokal interesse og opbakning til Doverodde Købmandsgård.

Indmeldelse i Doverodde Købmandsgårds Venner kan ske ved henvendelse til formanden Jørgen Stefansen eller kasseren Karin Nikolaus, E-mail: karin.nikolaus3@gmail.com eller pr. tlf. 40 93 90 80.

For medlemskontingentet på 175 kr. får du foruden medlemskabet også adgang til SMK Thy og dermed gratis adgang til udstillingerne i Købmandsgården.

Formand for vennerne: Jøren Stefansen: jstefansen97@webspeed.dk

Vikingeskabslauget

Vikingeskibslauget på Doverodde Købmandsgård består af brave svende, som, selv bygger deres skibe. Derfor har vi på Doverodde Købmandsgård vikingeskibet Thor liggende. Påbegyndelsen af Thor startede i 2003 og i 2005 stod skibet sejlklart.

Lauget

Neessund vikingeskibslaug stiftedes i september 2002. Formålet var at bygge et vikingeskib og igangsætte sejlads med skibet.

Byggeriet fandt sted i en værftsbygning ved Limfjordscentret og skibet, som fik navnet THOR, blev søsat fra Doverodde den 4. september 2005.

Den økonomiske støtte til bygningen af skibet har lauget fået fra private sponsorer, Friluftsrådet og EU.

Vikingeskibslauget har løbende bådebyggerprojekter kørende i værftet.

Lauget ønsker at formidle den traditionelle nordiske bådebygger metode med klinkbyggede både. Der bygges for øjeblikket en limfjordssjægt, en fjordpram og en ”norsk pram”.

Laugets aktiviteter kan følges på Facebook: Neessund Vikingeskibslaug, hvor laugets kontaktinformationer også findes.

Sydthy Bådlaug

Fra Doverodde Havn driver Sydthy Bådelaug vandsport for unge optimistsejlere, under opsyn af instruktører og om torsdagen i hver uge, sejles der distancesejlads for de lidt større både, hvor mottoet ”at deltage og få frisk luft”, er det vigtigste.

En eller to gange om året, afholder lauget fælles tursejlads, hvor deltagerne mødes i Hyttefadet, for at tilrettelægge stedet, som skal besøges på dagens togt. Disse togter er inspirerende og spændende, med rigtig godt socialt samvær imellem de sejlende deltagere.

Sydthy Bådlaug har det daglige opsyn med Doverodde Havn, alt efter aftale med Thisted Kommune.

Læs mere om havnen her